Anni Overgaard udstiller på Støvring Bibliotek

Onsdag, 16/06/2010 11:37

STØVRING: Støvring Bibliotek danner i juni måned rammen om Anni Overgaards smukke og udtryksfulde malerier.
Anni Overgaard er 55 år og er født i Glerup ved Had-sund. Hun er uddannet socialrådgiver, og har gennem årene arbejdet med sit kunstneriske udtryk på forskellig vis og modtaget undervisning i blandt andet tegning og maling på Den Frie Kunstskole i Odense og på Svendborg Kunstskole.
I 1988 udsmykkede hun Tåsinge Plejehjem med oliebilleder og har herefter udstillet over 30 andre steder. Også Arden Kulturhus, Svendborg Sygehus og Kulturstationen i Skørping har huset Annis fantastiske udstillinger.
Anni Overgaard glæder sig meget til at udstille på Støvring Bibliotek og fortæller om sine billeder: - Jeg maler mest på lærred, dog tidligere på masonit. Jeg søger at udtrykke skønheden, både i naturen og i tilværelsen som sådan. Desuden også mine stemninger. Jeg føler, at den forløsning, jeg erfarer ved at male, også smitter af på mine billeder, sådan at mine billeder virker helbredende og forløsende på sine beskuere. I andre har jeg søgt at udtrykke den, gennem årene, afklarede tro på Gud slutter Anni Overgaard.

   

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"