ALFA jazzkoncert fortjener fuldt hus

Af Ture Damtoft, Torsdag, 10/09/2020 14:51

AARS: Vesthimmerlands Musikhus ALFA har fået en nogenlunde begyndelse på efterårsprogrammet.

Begyndelsen har været svær men god, og at det alligevel kun er "nogenlunde" skyldes selvfølgelig corona restriktionerne.

Som ALFA har fuldstændig styr på, så alle gæster og publikum kan føle sig sikre.

Næste forestilling er en jazzkoncert fredag 11. september med sanger Mette Juul og pianist Søren Bebe. Mette Juul optræder med egne sange og fortolker både fra den amerikanske sangskat og fra Brasilien med en varme og nerve, så man ikke kan undgå at blive revet med.

Jazzkoncerter plejer ikke at trække fulde huse, men det fortjener de.

Selvom der er indregnet et økonomisk tab, mener Lisbeth Jagd, at der altid skal være vilje til at gennemføre lidt smallere kulturelle tilbud.

- Det er vigtigt, der er alsidige kulturelle tilbud og muligheder. Vi er et af de store kulturelle flagskibe i Himmerland indenfor live-kultur og udøvende kunstproduktioner indenfor både musik og teater. Derfor skal vi både ud til det brede og smalle publikum. Om det så er for fuldt hus eller et mere eklektisk publikum, er jeg glad for, at gæsterne har følt sig trygge. Det er grundlaget for, at vi kan opretholde vores virksomhed og fuldføre det program, vi har resten af året. Og så håber vi naturligvis, at bliver fundet en løsning på corona så hurtigt som muligt, siger Lisbeth Jagd.

Læs mere om Vesthimmerlands Musikhus ALFAs corona-udfordringer i Aars Avis...

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"