Aktiv pensionist fylder firs

Søndag, 03/01/2010 23:42

Leo Christensen, Munchs Vej 2, Nibe kan mandag d. 4. januar fejre 80 års fødselsdag.
Leo Christensen har været Nibenit, siden han med sin familie i 1956 flyttede til Nibe. Her handlede han i mange år med Kosangas og hvidevarer fra forretningen i Lille Algade. 
I 1968 flyttede familien på Rugvangen, og han blev lagerforvalter på IPA.
Han gik på efterløn da han blev 60 år, fordi han sammen med sin kone Gerda Christensen ville have tid til at leve og rejse. Her rejste de ud over Europa også til bl.a. Tanzania, Kenya, Mauritius, Madagascar og Ægypten.
Leo Christensen blev alene i 2004 efter Gerdas død, men fandt en ny lykke sammen med sin nabo Tove Wad. 
Leo Christensen har gennem alle årene været meget aktiv i Nibes byliv og elsker fester og socialt samvær. Alle, der har den glæde at være tæt på Leo, kender hans store hjælpsomhed og gæstfrihed og hans smittende humør.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"