Aktionærmøde i Spar Nord trak fulde huse

Tirsdag, 30/03/2010 11:35

Aktionærerne mødte talstærkt op, da Spar Nord Rebild i sidste uge holdt aktionærmøder i Terndrup, Nibe og Støvring med fokus på højdepunkterne i 2009 og forventningerne til 2010. Aktionærmødet i Spar Nord Rebild er en del af Spar Nords aktionærdemokrati, som betyder, at der i år gennemføres hele 44 møder landet over.
Interessen var stor, da Spar Nord Rebild i sidste slog dørene op til tre aftener med fokus på den finansielle verden. Aktionærerne kom blandt andet for at høre bankens vurdering af den økonomiske krise, der fortsat trækker dybe spor mange steder, men de kom også for at høre om den optimisme, der trods alt er begyndt at vise sig.  
Fra bankens direktion deltog Lasse Nyby og Lars Møller. I deres beretning, som var med både globale og nationale øjne, gjorde de status over den historiske krise og de udfordringer, krisen har givet anledning til på begge sider af bankens skriveborde. 
- 2009 har vist, at vi endnu skal et godt stykke vej, inden vi for alvor kan afblæse krisen, men samtidig har vi i det nye år allerede set overbevisende eksempler på, at vi nu igen bevæger os i den rigtige retning, siger de samstemmende. 
Direktør Lisa Kjær fra Område Rebild redegjorde for 2009 set fra et lokalt perspektiv og lagde vægt på at fortælle om bankens indsats i lokalområdet. I Nibe og Terndrup kom afdelingsdirektørerne Bjarne Svendsen og Torben Kirk også med beretning fra deres afdelinger.
Der skulle vælges fire medlemmer til det lokale bankråd. Kandidater til bankrådet i Område Rebild var: Henrik Østergaard, Knud Dahl, Lene Åbom, Birgitte Holst Pedersen, Michael Lund og Per Pedersen og følgende blev valgt: Lene Åbom, Henrik Østergaard, Birgitte Holst Pedersen, Knud
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"