Aars skal vinde for at holde kontakt

Af Ture Damtoft, Lørdag, 04/05/2019 10:06

FODBOLD: Om nogle timer tørner spillerne fra Aars Idrætsklub sammen med Hersom/Bjerregrav på udebane på Bjerregrav Stadion.

Kamp start er klokken 13.30, og Aars IK skal vinde kampen for at holde kontakten til toppen.

- Det bliver en rigtig vigtig kamp, og vi kan ikke tillade os at tabe den. Vi har mødet dem to gange før, og de vil gerne slås og spille lange bolde. Det bliver en hård kamp, og det skal vi selvfølgelig være klar på og ikke lade os gå på af deres spillere men spille vores eget spil. Og så skal vi være skarpere foran mål, siger træner Allan Leander, men henvisning til de kun syv mål holdet har scoret - til sammenligning har dages modstander kun scoret fem, men topholdene Skals og Nørager/Rørbæk har scoret hhv. 14 og 24 mål hver.

- Vi arbejder benhårdt på det på træningsbanen, men det tager tid, inden det kommer frem på banen. Og så er alting har ikke lige gået vores vej i den her sæson. Vi har nogle på skole, som først kommer tilbage næste sæson, og så har vi lige fået en langtidsskade, og i den her kamp har vi to afbud, siger Allan Leander og lover, at spillerne vil kæmpe indædt for sejren.

Aars IKs startopstilling er:

Simon Poulsen på mål, Anders Ebbensgård, Martin Trads, Mathias Højsleth, Mads Andreassen, Jonas Frederiksen, Frederik Nygaard, Robert Stubberup, Kasper Hyldahl, Mio Hathaw og Andreas Sørensen.

På bænken er Peter Nielsen, Daniel Nøhr og Morten Hyldahl.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"