Aars kvinde slap med knubs og skrammer

Af Ture Damtoft, Torsdag, 10/08/2023 09:12

AARS: En 20-årig kvinde fra Aars måtte onsdag en tur på skadestuen, efter hun var blevet påkørt i den bil, hun kørte i på Aarsvej i sydgående retning. 

I forbindelse med et venstresving ind på Vesterkærsvej påkørte en bagved kørende bilist hende, fordi han ville overhale. 

Politiet har ikke oplyst, om kvinden indikerede venstresvinget med blinklyset. 

Farten ved uheldet var på omkring 60 km/t.

Den bagvedkørende var en 40-årig mand fra Ballerup.

Begge biler var ikke overraskende svært beskadigede ved uheldet.

Politiet har ikke oplyst, om der bliver rejst sigtelse for uagtsom kørsel. 

På politiets døgnrapport var der også tre tilfælde af tyveri.

To af dem fra biler og det tredje fra et hus, hvor der blev stjålet store mængder af værktøj af mærket Makita til en samlet værdi på 50.000 kroner.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"