89 løbere testede konditionen sidste onsdag

Tirsdag, 17/08/2010 22:41

I aften gælder det for alvor
I aften går starten på Nørregade foran Sparekassen Farsø.

- Sidste år fyldte 1.092 løbere Farsø’s gader, og arrangørerne, Sparekassen Farsø og Farsø Festen, regner med endnu flere løbere i år, siger Gert Hosbond fra Sparekassen Farsø. Det skyldes den stigende interesse for løb og et fokus på betydningen af motion som en vigtig del af en sund livsstil.

Samtidig bliver Farsø-løbet 2010 starten på et nyt spændende samarbejde mellem Farsø skole, foreninger, Vesthimmerlands kommune og Sparekassen Farsø med overskriften: ”Sundhed, trivsel og læring”. Elever og lærere fra Farsø skole vil derfor være meget synlige med logoet for det fælles projekt.
Ny tidtagning i aften og hele 3 sluser ved mål
- Vi har altid lagt stor vægt på, at løbere og tilskuere får en rigtig god oplevelse, siger Gert Hosbond. Uanset om man er eliteløber eller bare glad motionist, skal Farsø-løbet være kendetegnet ved god planlægning med den bedste afvikling og information både før, under og efter løbet.
Starten sker som sædvanlig på Nørregade, og der er målområde bag ved sparekassen, så man løber op fra søen, hele vejen hen ad Kirkegårdsvej og drejer ind bagved sparekassen.
Vi bruger et nyt tidtagningssystem i år, hvor en stregkode på løbsnummeret scannes ved mål. Systemet giver en hurtig og sikker registrering og lever samtidig op til ønsket om en løsning, der både passer til eliteløbere og motionister.
Vi laver samtidig 2 elektroniske sluser – en for kvinder og en for mænd og fastholder den manuelle sluse for barnevogne, babyjoggere m.m. De separate sluser for kvinder og mænd sikrer, at placeringen i de enkelte grupper er korrekt.
Når løberne er igennem mål-sluserne, får de udleveret ½ liter vand og et stykke frugt. Derefter kan man naturligvis heppe på de andre løbere og hygge sig i teltet på Store Torv sammen med venner, familie og kolleger.
Præmieoverrækkelsen i teltet starter ca. kl. 20.30. Her har mange løbere mulighed for at komme på sejrsskamlen for der er præmier og medaljer til de 3 hurtigste i hver gruppe. Her hyldes også hurtigste mand og kvinde og de tre største hold.
Hurtigste mand sidste år var Mads Ryge fra Støvring i tiden 20,54 min., mens Bente Kristensen fra Nibe blev hurtigste kvinde i tiden 24,00 min. Her er der også præmier til de tre største hold.
Allerede kl. 20.45 kan løbsresultaterne findes på
www.sparfar.dk. Det er også fra Sparekassen Farsø’s hjemmeside man udskriver sit eget diplom og ser de mange fotos fra Farsø-Løbet. Er man endnu ikke tilmeldt Farsø-Løbet kan man sagtens nå det. Tilmelding kan ske ved sparekassen før løbet starter. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"