600 græskar skaber stemningen til Halloween by Night i Aars

Torsdag, 25/10/2018 15:17

AARS: Eleverne fra Aars Skole og Vestermarkskolen har igen skabt stemningen i Himmerlandsgade, når der i aften er Halloween by Night i Aars.
600 græskar er blvet skåret til i en grimasser, der kan passe, og de står nu langs vejen og pynter. 
Fra Aars Skole fangede fotografen 3.A. med deres flotte kreationer, som de var blevet hjulpet med af 8.A.
- Vi har venskabsklasser på Aars Skole, så de store elever hjælper de mindre, og det er børnene glade for, siger lærer Mette Due Eriksen, og børnene er helt enige.
- De er rigtig søde, og så er de gode til at hjælpe os, siger nogle af eleverne, mens de andre står og nikker at ja, de store er gode til at hjælpe med at få skære i græskarrene.
Når mørket falder på, vil de lyse flot op i den mørke aften og danne en flot ramme om aftenen, der bliver fyldt med aktiviteter.
- Vi har lavet et stort og flot program. Det er vores måde at give noget tilbage til Aars, så folk kan komme og få en skræmmende oplevelse med uhyggeligt gode tilbud, griner en fornøjet Mogens Kristensen, der som formand for handelsstandsforeningen selvfølgelig også regner med god omsætning i butikkerne. 
Det tætpakkkede program byder på det store Halloween-optog, Aars Knækker Cancer auktion og modeshow, og der er spøgelseslabyrint på Kimbrertorvet.
- Hovedgaden plejer at være fyldt af glade mennesker, og en god handel kan folk også lide, så vi regner med at få en rigtig god aften, siger butiksejer Karina Højbjerg. 
Det hele begynder med åbningen af spøgelseslabyrinten klokken 17.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"