50 års jubilar inviterede indenfor

Onsdag, 12/05/2010 22:21

En invitation var sendt ud til varmeværkets forbrugere og andre interesserede, og omkring 300 voksne og et pænt antal børn, lagde i løbet af det fire timer lange Åbent Hus arrangement vejen forbi.
Arrangementet var af en uformel karakter og uden taler. I stedet viste bestyrelse og personale gerne gæsterne rundt i de store haller, hvor det røde flisfyr, som blev installeret for fem år siden, havde stor interesse. Det var de færreste, som havde forstillet sig, at dette fyr og 11.000 tons flis formår at opvarme de 1.300 husstande i Farsø by. På jubilæumsdagen udløb også det særlige tilbud til husstande i Farsø by, som endnu ikke benytter sig af et af landets billigste varmetilbud. Formand Søren Kjær oplyser at 35 husstande har rettet kontakt til Farsø Varmeværk, og de nu vil blive tilbudt at blive koblet på varmeværkets ledninger, som 90% af husstandene i Farsø i forvejen er fordelagtigt koblet på.     

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"