40 årig snuppet to gange i Søttrup

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 19/05/2020 14:32

SØTTRUP: En 40-årig mand blev snuppet af politiet to gange for en paragraf 54-overtrædelse.

Paragraffen dækker over påvirkning af narkotika og/eller medicin, mens man fører et motorkøretøj. Første gang politiet stoppede manden var på Aggersundvej ved Søttrup kl. 18.50 lørdag, 16. maj. Der kom han kørende i en bil med trailer. Anden gang var søndag, 17. maj på Danmarksvej lidt nord for Ravnstrup på vej mod Løgstør. Denne gang var køretøjet nedgraderet til en knallert. Den paragraf 54-glade mand fik også en tredje sigtelse på halsen - han var nemlig også frakendt førerretten til bil.

Om han var på cykel eller gå-ben om mandagen, meldte politiet ikke noget om.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"