3A - et projekt

Tirsdag, 01/06/2010 13:39

KLARUP: Klarup skoles nuværende 7. klasser har de seneste par år deltaget i et skoleprojekt kaldet ”3A et projekt” – Aktivitet og ansvar for alle.
Et 3 års skolesundhedsprojekt der startede i efteråret 2008, hvor alle 6. klasseelever blev testet.
Testen havde deltagelse af 1545 elever repræsenterende 37 skoler, fortæller projektleder Morten Ubbesen og konsulent fra Aalborg Kommune Torben Kjeldgaard.
Eleverne har i den mellemliggende periode gennemført forskellige aktiviteter. Der har været 4 forskellige aktiviteter, den ene er månedlige test, den anden er en idrætskaravane fra DGI, den tredje er sundheds coaches, mens de fjerde er den aktivitet som Klarup skoles elever sammen med 348 elever fra 6 andre skoler har deltaget i, en 2 x 20 minutters ugentlig træning på højt niveau, hvor man virkelig får sved på panden.
I forbindelse denne aktivitet har vi afholdt to løbearrangementer det første i efteråret i Skovdalen og det andet så her i Klarup, fortsatte Morten Ubbesen og Torben Kjeldgaard.  
Løbet i Klarup, der blev afviklet fredag før pinse med start og opløb på Trekanten, var den afsluttende test.
Testen var sat til at varer 1½ time, at løbe i så lang tid kræver godt med væske, så i den forbindelse sponserede Klarup Vandværk vand og drikkedunke til samtlige startende elever.

Testresultaterne
Det spændende bliver nu, når man efter sommerferien på ny tester de samme elever nu i 8. klasse, som blev testet for 2 år siden i 2008.
Vi skal så se, hvad der er sket sundhedsmæssig, konditionsmæssig og trivselsmæssigt.
Mest spændende bliver det at se om de 75 %, som vi har skrevet i det store projekt med Helsefonden og Trykfonden bliver testet 2 gange holder. Vi havde en flot deltagelsesprocent på 94,3 % ved projektstart i 6. klasse, og vi er derfor spændte på at se, hvordan det ser ud i 8. klasse.
Incitamentet for eleverne er, hvis man bliver testet 2 gange, får man sine personlige resultater, så man kan se, hvordan ens BMI eller måske endnu vigtigere ens kondital er.
Kan man ud fra de mange testresultater aflæse, hvilken af de 4 aktiviteter virker, og hvilke der ikke virker.
Vi regner med at få ca. ½ million data ud af testene, her har vi en Ph.d. studerende fra AUC til at vurderer disse.
Det er virkelig et stort projekt både nationalt, men bestemt også internationalt, hvor der lyttes og udvises stor interesse for resultaterne.
Måske kan projektet udvides med et år, hvis vi ellers kan finde midlerne hertil, kunne det være interessant med en vurdering af langtidsholdbarheden af effekten.
Projektet er støttet af Aalborg Kommune, DGI Nordjylland og AUC, der har udgjort projektgruppen, samt Tryg Fonden, Helse Fonden og Det Obelske Familie Fond.
I Klarup testen vandt hos pigerne Thea Rom Andersen 7.c Klarup skole og hos drengene Kristian Kodal 7. b Vester Hassing Skole, der begge præsterede at løbe 10 omgange af 1,6 km altså 16 km i løbet af 1 time og 15 minutter løbet varede.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"