25 års jubilæum

Onsdag, 19/05/2010 09:46

SULDRUP: Dansk Røde Kors butik i Suldrup, fejrer 25 års jubilæum den 28. maj. Butikken er en af tre Røde Kors Butikker i Rebild Kommune, som har fælles bestyrelse.
Det var Inger Asp, fra Suldrup, som var drivkraften til starten af butikken. Sammen med 14 andre frivillige blev den en realitet, og blev startet i Skrædder Smeds lokaler. Siden er den flyttet flere gange, men har nu igen adresse i samme bygning, Hjedsbækvej 325.
Inger Asp, Suldrup og Else Nielsen, Albæk er stadig aktive i butikken, efter 25 år. En meget flot præstation, hvor de har været med til at gøre en forskel. De andre frivillige der er med i dag, har nogle været med i 18 år og nogle er kommet med inden for de senere år. Der er ca. 20 frivillige ulønnede, der holder gang i butikken.
Daglig butiksleder er Gudrun Hyldgaard. Hun løser opgaven med stort engagement og drivkraft, så butikken er meget livskraftig, trods de 25 år.
Man ser også en tendens til, at der er mode i at købe tøj i genbrugsbutikker. Der kan man få det unikke til billige penge, og samtidig være med til at støtte et rigtigt godt formål.
Man håber på, at der er mange, både stamkunder og andre interesserede, der kommer i butikken på jubilæumsdagen. Alle er meget velkommne, og der vil blive nogle helt specielle tilbud i butikken, ohvor man også byder på forfriskning hele dagen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"