24-årig mand nægter sig skyldig i påsatte brande

Lørdag, 30/01/2016 17:30

Manden blev anholdt fredag aften kl. 22.20. Det var 30 minutter efter at et boldskur på Farsø Stadion stod i lys lue og formodet påsat.

 

Manden blev mistænkt fordi et vidne havde set manden komme gående med en benzindunk, som vidnet egentlig fandt mistænksomt – især efter at meldinger om branden kort tid efter florerede på facebook.

 

Ved formiddagens grundlovsforhør nægtede manden sig skyldig i brandstiftelsen, og han har kæret varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

Mandag skal Politiets teknikere undersøge brandstedet ved boldskuret nærmere og derefter efterforskes sagen yderligere. Allerede fredag aften afsøgte Politiet området for at finde remedier som blev brugt til påsætning af branden, herunder den omtalte benzindunk.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at den 24 årige mand ingen forbindelse har til de påsatte brande op til jul i Farsø midtby, hvor kæmpe nisserne på Torvet og byens juletræ på Store Torv blev brændt af. Den gerningsmand er nemlig fundet og har tilstået.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"