108 dyr udstillet på Nibe Dyrskue

Torsdag, 03/06/2010 12:37

De tilmeldte dyr er fordelt mellem 27 heste, 14 stykker kødkvæg og 67 malkekvæg. 
Området omkring Nibe er fortsat kendetegnet ved flere kvægbrug, end der gennemsnitligt er i Danmark. Det er ikke mange klar over, men det er fortsat tilfældet, og det afspejler heldigvis interessen for at udstille på vort lokale dyrskue i Nibe, forklarer Lars Mølgaard fra dyrskueudvalget.
Inden for hesteracerne er der udstillet Jydsk Race, Oldenborg, Irish Cob / Tinker, Fjordheste, Islænder, New Forest, Welsh Cob, Welsh Mountain, Shetlands Race og Dansk Miniature.
Racerne er repræsenteret ved 21 udstillere.
Inden for kødkvæg er der udstillet racerne Dexter, Galloway, Dansk Korthorn, Limousine og Simmental. Racerne er repræsenteret ved 7 udstillere.
Inden for malkekvæg er der udstillet Rød Dansk Malkerace (RDM), Sort Dansk Malkerace (SDM) Holstein, Dansk Jersey og Dansk Rødbroget Holstein. Racerne er repræsenteret ved 11 udstillere.
Dyrene bedømmes af kompetente dommere, som tiltræder skuet inden for deres respektive kompetenceområder: Heste, kødkvæg, RDM/Jersey og SDM/DRH.
Der dystes om en lang række pokaler og ærespræmier, skænket af lokale virksomheder.
På skuet findes også omfattende maskinudstillinger.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"