1. maj møde i Terndrup

Onsdag, 12/05/2010 11:30

- Det er godt, at der er kommet noget lokalt igen. Og det tyder på, at det bliver en tradition, siger 89-årige Børge Villadsen, der var til sit 1. maj møde nummer 60.
Der manglede da heller ikke noget, da Socialdemokraterne i Rebild Øst, genoptog den lokale 1. maj tradition i Terndrup.
Der blev indbudt til kaffe og rundstykker fra morgenstunden af og snart var de første 100 rundstykker væk, og mindst ligeså mange mennesker var mødt frem for at markere 1 maj dagen og høre de politiske talere.
- Skal vi have en ny regering?, indledte folketingsmedlem Flemming Mortensen (S) den politiske tale, efterfulgt af et brølende ja.
Den faglige tale stod FOAs forbundsformand Dennis Kristensen for, der opfordrede til at gøre som rockbandet TV2, nemlig lad os brokke os:
- Med regeringens besparelser skærer vi ikke bare ind til benet. Vi skærer benet af. Kom lad os brokke os!
I alt en dejlig formiddag, i de røde faners tegn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"