Ønske om julelys er ikke helt slukket

Af Torsten Hansen, Onsdag, 30/01/2019 11:10

AARS: Der arbejdes fortsat på at finde den rigtige løsning omkring reparation af muren på Kimbrertorvet i Aars.

- Vi kigger på forskellige metoder og har ikke truffet en beslutning endnu. Min anbefaling til direktionen er lige nu, at det ikke er sæson for reparation. Det er bedre at vi tænker os godt om, inden vi tager en beslutning, siger Johanne Lundager, teamleder hos Vesthimmerlands Kommune.

Spørgsmålene handler om, hvorvidt der skal skiftes mursten, vendes mursten eller udfyldes huller. Samtidig kigges på murens totale tilstand.

Muligheden for, at der kommer julelys igen i december er ikke helt slukket.

- Der er ingen tvivl om, at mange har fået kærlighed for lysene. Hvis vi kan montere dem uden at beskadige muren vil vi gerne det. Men det kræver en accept. Vi vil ikke træde nogen over tæerne, forsikrer Johanne Lundager.