Økologien blomstrer på Halkær Kro

Lørdag, 28/11/2009 18:07

Siden Edith Agerboe sidste år overtog køkkendriften på Halkær Kro, har det økologiske islæt fået et stærkere og stærkere udtryk.
Tidligere på året blev Halkær Krokøkken belønnet med en pris for banebrydende arbejde for anvendelse af økologiske produkter..
Og for et par uger siden gennemførte krokøkkenet den første slagtefestival på Halkær Kro. Et arrangement, hvor man gik tæt på de økologiske kødvarer, og der blev slagtet og parteret økologisk opdrættede dyr.
Nu gælder det så julemånedens frokoster og andre arrangementer. Edith Agerboe fortæller:
så nærmer julen og julefrokosterne sig hastigt - Medisterpølserne blev lavet før slagtefestivalen, og de sidste dage har jeg saltet skinker – selvfølgelig lokalt produceret og leveret af Mogens og Preben Drastrup, Grødhøjhus. I dag blev de første skinker kogt, og suppen er brugt til at koge grønlangkål. Der er meget mere smag i den grønlangkål vi selv laver end de kugler man kan købe i supermarkedet - det er bestemt arbejdet værd. I starten af ugen fik jeg gode tips til den vegetariske juleret, som man godt kan glæde sig til.

I december bliver de vanlige torsdags cafeer til en julebuffet, og i øvrigt leverer Edith Agerboe gerne menuer ud af huset.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"