Ældre Sagen opretter Demenscafé

Onsdag, 10/03/2010 09:37

Ældre Sagen i Rebild er ved at få en demenscafe op at stå. Opstart er tirsdag den 23. marts, og der vil være åbent hver tirsdag i lige uger.
Brugerne er mennesker med hukommelsesproblemer, deres pårørende og venner.
I Ældre Sagen finder man det særdeles vigtigt, at disse mennesker og deres pårørende ikke  isolerer sig hjemme – uden kontakt til andre. Det er ikke en tilværelse, der er værdig for nogen, og livskvaliteten forsvinder lidt efter lidt
Der vil være caféhygge og samvær, erfaringsudveksling, gensidig støtte og forståelse og rådgivning, og cafeen drives af frivillige fra Ældre Sagen. Den foregår i Rebild kommunes lokaler på Østre Allé i Støvring
Hver gang vil der være tre frivillige til stede. Disse arbejder – som alle andre frivillige i Ældre Sagen - uden løn.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"