Årets rejser 2010

Tirsdag, 12/01/2010 13:03

Pensionistsamvirke i Rebild kommune udbyder rejser, der er tilpasset pensionister og efterlønsmodtager.
Tirsdag den 19. januar kommer Peter Trier fra “De Grå Busser” i Stubhuset og viser lysbilleder fra rejserne 2009 og dem der er planlagt for 2010. 
16. maj er der en syv dags bustur til det dejlige syd England, hvor man skal bo i det charmerende Brigton. På den rejse er der mulighed for at få et godt indtryk af det smukke og specielle England, med et besøg i millionbyen London, med dens mange seværdigheder. 
15. august er der en fem dags bustur til Tysklands hovedstad Berlin, der blomstrer som aldrig før, det er en by med charme og atmosfære. Man skal bo midt på Alexanderplatz på det flotte Park Inn. Hotel.
12. september afgård årets flyrejse til Andalusien på den spanske solkyst i otte dage. Hvor der året rundt er mere en 300 solskinsdage, hyggelige spanske byer med god mad og vin, der er indlagt tre udflugter blandt andet til Gibraltar.
14. juni er der en fire dagsbustur til Nordsjælland, hvor man skal bo på det dejlige  hotel Bymose Hegn i Helsinge her er indlagt tre udflugter, hvoraf  en dag køres til Sverige. En fin tur for dem der synes de andre ture er for meget. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"