”Jazz i Støvring” var på besøg i New Orleans

Onsdag, 05/05/2010 08:49

STØVRING: Da Doc Houlind New Orleans Revival All Stars gav koncert i Stubhuset den 22. april følte publikum sig hensat til spillestederne i den gamle amerikanske jazz by, ja måske i selveste Presevesation Hall.
Ved starten af koncerten blev de enkelte orkestermedlemmer præsenteret samtidig med at Lis Krøyer spillede Bassin Street Blues meget følsomt på sit klaver og allerede der kunne man fornemme aftenens stemning.
Søren ”Doc” Houlind, der i ti år var Papa Bues trommeslager, bruger nu trompeten som instrument til at udtrykke sin opfattelse af musikken og sammen med den meget amerikanske inspireret stemme i vokal numrene, var der mange der troede at det var en af de gamle legender fra Sydamerika der sad på scenen i Stubhuset.
Orkesteret spillede improvisatorisk New Orleansmusik inspireret af Georg Lewis og Kis Ory’s orkestre, men også numre af Bud Johnson lod sig høre og ikke mindst det fornemme ensemblespil henrykkede, både de tre blæsere men også rytmegruppen lavede fornemt kvartetspil ledet af Lis Krøyer.
Alle musikere var i absolut topklasse, og man forstår godt at Europas jazzscener efterspørger disse syv musikere. Skal en enkelt fremhæves må det blive klarinetspilleren Jesper Capion Larsen der efter sin Papa Bue tid har spillet med Doc Houlind de seneste 14 år. Han spillede bare fantastisk.
Publikum hørte mange af de kendte numre men de mindre kendte numre bl. a. “Walk With The King” og “China Town” var også med. Da orkestreret sluttede med Bourbon Street Parade var klokken blevet næsten 23.30  alle var glade og opstemte efter en af de bedste og længste jazzkoncerter i Støvring.
Jazz i Støvring holder nu sommerpause til den 16. september, så opfordrer til at komme ud og opleve de mange jazzfestivals som den danske sommer er fyldt med.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"