”Aldahl Byg” - ny murerforretning i Støvring

Tirsdag, 02/06/2015 15:31

STØVRING: Lindy Aldahl har gennem et stykke tid gået med tanken om at starte for sig selv og har valgt at det var nu, han skulle prøve kræfter med at starte egen murervirksomhed. 

”Aldahl Byg” og Lindy har allerede givet de første tilbud på arbejdsopgaver og er klar til både store og små opgaver inden for murerfaget. Lindy har gode samarbejdspartnere og gode kontakter, som gør, at han kan løfte mange forskelligartede opgaver. 

Lindy Aldahls firma-slogan er ”Aldahl Byg - en ’rigtig mand’ med stolthed for sit fag”. 

Indgår man en aftale med Aldahl Byg, kan man være sikker på, at Lindy holder, hvad han lover. Han starter altid til tiden, og han sætter en ære i at levere så godt et stykke arbejde, som skulle det udføres i hans eget hus. 

Desuden tages kunden altid med på råd, og har man specielle ønsker, så går ”Aldahl Byg” rigtig langt for at indfri dem.

Lindy Aldahl glæder sig til at komme i gang med de første opgaver, og ser frem til godt samarbejde med sine fremtidige kunder. 

”Aldahl Byg” findes på Facebook under Aldahl Byg eller man kan kontakte Lindy Aldahl for et uforpligtende tilbud.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"