Stor udskiftning i Aars Menighedsråd

Af Thorkil Christensen, Tirsdag, 17/09/2024 21:51

Tirsdag aften var der valgforsamling med omkring 100 deltagere i Aars Kirke- og Kulturcenter. Her blev der opstillet 13 kandidater på en liste til det nye menighedsråd, som træder sammen 1. december. 12 blev valgt for en fire års periode, men kun fem ønskede genvalg.
De nyvalgte er Vittus Bernlow, Ruth Amoote, Bettina Skov Jensen, Oksana Petroke, Hanne Hannesbo Holm, Merete Larsen og Anna Marie Wittrup Andersen. Anders Didriksen, Esben Nielsen, Anne Dybdahl, Knud Erik Christensen og Else Roed Christensen blev genvalgt.
Der er mulighed for at holde et nyt afstemningsvalg 19. november, hvis der indleveres en liste med kandidater til kirkekontoret i løbet af fire uger. Sker det ikke, vil de nævnte udgøre det kommende menighedsråd i Aars Sogn i fire år sammen med sognets præster.

Læs mere om menighedsrådsvalget i Aars Avis i næste uge...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"