Stribe af tyverier af gasflasker i Vesthimmerland
Af Ture Damtoft, Fredag, 16/08/2024 09:29
VESTHIMMERLAND: Politiet fik torsdag anmeldt et enkelt tyveri i Vegger og syv tyverier i Farsø af gasflasker fra private.
Tyverierne skete i tidsrummet 14. august kl. 16 til 15. august klokken 8 ifølge anmelderne.
I Vegger blev der stjålet fra en ulåst campingvogn på Algade, i Farsø fra adresser på Tranevej, Sneppevej, Rypevej og Kornblomstvej.
I alle tilfældene var der tale om 5 - 10 kilos gasflasker.
Yderligere to husejere i Farsø anmeldte forsøg på tyveri.
Politiet oplyste ikke hvilken efterforskning, der nu foretages.
Ordet er dit